Logo

Resort Hotel på Costa del Sol

Costa del Sol bliver også kaldt Den Spanske Solkyst, og området kan da også prale af mere end 300 solskinsdage om året. Costa del Sol er en af Spaniens mest populære rejsemål, og byder på alt fra afslapning til spændende sightseeing.

Hvorfor vælge et hotel på Costa del Sol?

Det er ingen tilfældighed, at Costa del Sol er blandt Spaniens mest populære rejsedestinationer, for regionen byder på et væld af fordele, når du skal på ferie med familien. Her finder du alt fra uspoleret natur lige uden for døren til nogle af de bedste strande i verden, hvilket skaber de ideelle rammer for både afslapning og eventyr. Området er spækket med gode faciliteter og aktiviteter for hele familien, og der er aldrig langt til spændende kulturelle oplevelser. Du kan gå på opdagelse i historiske byer som Málaga og Ronda eller nyde atmosfæren i hyggelige badebyer såsom Marbella og Torrox. Som prikken over i’et byder regionen på store gastronomiske oplevelser og fantastiske lokale vine, der fuldender ferien under den spanske sol.

Spændende byer på Costa del Sol

Costa del Sol har meget mere at byde på end smukke strande og krystalklart vand. Gør dig selv en tjeneste og besøg nogle af de smukke byer og landsbyer i området, eksempelvis Ronda, Mija og mange flere. Marbella er en af de mere mondæne byer på Costa del sol. Gå en tur ved havnen, Puerto Banus, og se enorme yachts ligge side om side. Marbella har også en gammel bydel hvor du kan slentre gennem de smalle, snoede gader og nyde det rige restaurantliv og de små hyggelige butikker.

Málaga er Picassos fødested og solkystens hovedby. Her er særligt den gamle bydel og Picasso museet et besøg værd. Málaga har omkring 600.000 indbyggere, men trods byens størrelse, har den et charmerende historisk centrum, fyldt med små hyggelige gader og spisesteder hvor du kan prøve Andalusiens mange specialiteter, eksempelvis den populære Paella. Charmerende bjerglandsbyer kan du nå ved at køre en tur op i bjergene og gå på opdagelse i. En af de mest populære landsbyer er den hvide andalusiske by Mijas, som ligger i nærheden af Fuengirola.

Seværdigheder og aktiviteter

Der er adskillige ting at tage sig til for hele familien på Costa del Sol. I Fuengirola ligger BioParc Zoo, som både er en hyggelig zoologisk have og et avlscenter for truede dyrearter. Her kan du møde lemurer, hundrede år gamle skildpadder, gorillaer, tigre og mange andre spændende dyr. I kan også tage en tur til Aqualand Torremolinos der er det største vandland på Costa del Sol. Her er omkring 15 vandrutsjebaner til både børn og voksne, legepladser og grønne områder med plads til afslapning. Af kulturelle oplevelse kan I besøge Castillo de Colomares, som er et monument bygget som en hyldest til Christoffer Columbus og hans liv. Slottet blev bygget i 1987-1994 og fremstår idag som et smukt eventyrslot med betagende arkitektur. Hele familien vil også elske El Torcal, som er en forstenet naturpark i et naturreservat i Málaga. Området er kendt for sine spektakulære klippeformationer, hvor børnene kan klatre og lege i hele dagen. Hvis du er heldig kan du også få øje på en bjergged, som klatrer rundt på lodrette klipper.

Vælg dato
2 voksne
1resultat
Se på kort
7.9
  • Nærhed til attraktioner
  • Restaurant, bar og pool
  • Talrige sportsaktiviteter
  • Flere golfbaner i området
7tilgængelige boligtyper

Fra:

11.635 kr.

28 June - 7 nætter,
2 voksne
Side 1 af 1