Forbooking: Gratis annullering indtil 1. feb.

Logo

Feriesteder med miljøcertificering

Dansk Bilferie har arrangeret familieferier i mere end 30 år, og vi ved, at turisme påvirker miljøet. Derfor samarbejder vi med en række feriesteder, der har en officiel miljøcertificering – så du nemt kan vælge en campingplads eller feriepark, som dokumenterbart arbejder på at reducere sin miljøbelastning.

Miljøcertificeringer

Miljømærke

Vi ønsker at gøre det nemmere for vores gæster at vælge en mere bæredygtig ferie. Derfor samarbejder vi med en række udvalgte feriesteder, der er certificeret med anerkendte miljømærker som det internationale miljømærke The Green Key, EU's Ecolabel eller det italienske miljømærke Legambiente Turismo. Certificeringerne er gæstens garanti for, at feriestedet lever op til konkrete krav om bl.a. energibesparelser, affaldssortering og vandforbrug, og aktivt arbejder på at reducere sit miljøaftryk.

Kør-selv-ferie i elbil

Ferie med elbil

Kører du på ferie i elbil, er der gode muligheder for at forene rejseoplevelser med mere omtanke for miljøet. Mange europæiske lande har i dag et veludbygget ladenetværk, og flere af vores ferieparker og campingpladse tilbyder opladning direkte på feriestedet.

Med lidt planlægning – f.eks. via apps med ladestanderoversigter og ruteplanlægning – kan du nemt tilrettelægge en rejse, der passer til både bilens rækkevidde og dine ønsker om komfort undervejs. En ferie i elbil handler ikke om at være 100% klimavenlig, men om at tage mere gennemtænkte valg, hvor det er muligt.