Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.

Om Dansk Bilferie - Eksperter i luksuscamping og ferielejligheder

Hos Dansk Bilferie har vi 30 års erfaring og er i dag Danmarks førende udbyder af kør-selv-ferier. Vi har Danmarks største udvalg af luksuriøse campingpladser med lækre mobilhomes og luksustelte i Sydeuropa. Dansk Bilferie er ligeledes specialiserede i lækre ferielejligheder og ferieparker i Europa.

Danmarks største udvalg af mere end 1.000 campingpladser i Europa

Danmarks største udvalg af indkvarteringer til sommerferien i Europa

Få hjælp og rådgivning til din rejse af vores erfarne, danske rejsekonsulenter

Vælg mellem det største udvalg af: Premium og standard mobilhomes eller bungalow-, safari- og lodgetelte samt campingvogne. Derudover tilbyder vi også standpladser til egen campingvogn eller telt

Vi har mange lækre ferielejligheder og ferieparker i Europa. Tag fx til de yderst populære Landal ferieparker i Europa, eller besøg den populære badeby Bibione eller de lækre Pierre et Vacances ferielejlgheder i Sydfrankrig

Sikker booking vha. online booking eller erfarne, danske ferierådgivere. Vi har høj kreditvurdering og er medlem af Rejsegarantifonden

Passion og begejstring gennem 30 år

Dansk Bilferie blev stiftet i 1994 af brødrene Bent og Dan, samt deres hustruer Jannie og Susanne. Dansk Bilferie blev skabt ud fra en personlig interesse for camping og kør-selv ferie sammen med familien. Begge familier startede med at tage på campingferie med børnene i det sydlige Europa for mange år siden og blev straks begejstret for den afslappede stemning, det frie liv og de mange faciliteter og aktiviteter på campingpladserne, som skabte de perfekte rammer for en sjov og aktiv familieferie. For Jannie, Bent, Susanne, Dan og alle børnene var camping den helt perfekte familieferie og med den entusiasme i hånden, besluttede de i 1994 at introducere konceptet i Danmark gennem kør-selv rejsebureauet Dansk Bilferie.

Dansk Bilferie har i dag udviklet sig til én af Danmarks største udbydere af luksuscamping i Sydeuropa og tilbyder i dag Danmarks største og bredeste udvalg af mobilhomes, bungalowtelte, lodgetelte, campingvogne og standpladser på intet mindre end 1.000 af Europas allerbedste campingpladser!

Nye produkter på programmet - tro mod konceptet

Dansk Bilferie har gennem årene udvidet produktsortimentet og kan i dag også tilbyde traditionel ferieboligformidling i hele Europa.

Til trods for den kraftige vækst og udvikling som Dansk Bilferie har oplevet gennem de sidste 30 år, frasalget af skiproduktet og nye ejere, har vi bevaret de familiære værdier og fokus på kvalitets kør-selv rejser for børnefamilier. Dansk Bilferie har i dag ca. 30 ansatte, som alle har adopteret den passion og begejstring for produkterne, som har kendetegnet Dansk Bilferie helt fra starten.

Nye tider, samme service

Antallet af glade danske børnefamilier, som rejser på ferie med Dansk Bilferie stiger og stiger hvert år, hvilket vi er både glade og taknemmelige for. Selvom meget salg og kommunikation er flyttet fra telefonen til computeren de senere år, holder vi fortsat fast i at yde en både personlig og professionel service.  Så uanset om du ringer eller booker din ferie online på hjemmesiden, kan du forvente at blive mødt af en passioneret ferierådgiver med stort kendskab til produktet og en lyst til at give dig og din familie den bedste og sjoveste ferie.

Sikkerhed ved bestilling

Dansk Bilferie er blandt de kun 3,8% regnskabspligtige selskaber i Danmark, der er kommet igennem nåleøjet til at modtage AAA (udtales trippel A) kreditvurderingen. AAA® ratingen gives til virksomheder med en meget solid økonomi og særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser, så man kan virkelig være stolt, hvis ens virksomhed er blevet kåret. Desuden er Dansk Bilferie en del af gruppen CampingVision AG, som bl.a. også har virksomhederne Allcamps og LuxCamp, der sælger campingferier på europæiske markeder uden for Danmark. Det at være en del af en større gruppe giver os bedre adgang til campingpladserne og udbyderne, der ejer boligerne, og det er bl.a. derfor, vi kan tilbyde dig Danmarks største udvalg af campingpladser og ferieboliger i hele Europa.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Dansk Bilferie.