KAN VI HJÆLPE?
7010 4343

Miljøzoner i Tyskland

Skal I på ferie i Tyskland eller besøge en eller flere større byer på vej ned gennem Europa, bør I kende til miljøzonerne. I næsten alle de større tyske byer er der miljøzoner, der på tysk kaldes ”Umweltzone”. Det betyder, at bilen skal have et miljømærke for lovligt at køre i zonen.
 
Flere og flere tyske byer kræver miljømærker og har bilen ikke det rette miljømærke, risikerer man at få en bøde på Euro 40,-. Der er tre typer af miljømærker; rød, gul og grøn. Miljømærkaternes farve er bestemt af bilens forureningsniveau. Niveauet afgøres ud fra gældende EU standarder, og de primære kriterier er fremstillingsdato og brændsstoftype (benzin / diesel).
 
Undersøg, hvilken type mærke din bil har brug for hos forhandleren. Miljømærkerne, der på tysk hedder ”Umweltplakette”, kan købes hos Applus bilsyn og FDM. Når mærket er anskaffet, placeres det på indersiden af forruden i passagersiden af bilen.
 
Mærket angiver bilens registreringsnummer og gælder hele bilens levetid. Vær dog opmærksom på, at du skal anskaffe et nyt mærke, hvis bilen omregistreres.

Relaterede artikler:

Benzin i udlandet

Hvordan siger man benzin på...

Klik her

Vejafgifter og betalingsveje

Hvor og hvornår skal jeg betale vejafgift?

Klik her
SAMMENSÆT SELV ØNSKEDE BOLIGER
DIN BESTILLING
Til toppen