Cosenza, af græsk oprindelse, er en meget gammel by der allerede var kendt under de puniske krige. Faktisk var byen på Hannibals side mod romerne. Byens historiske centrum er velbevaret og store historiske personer som fx den tysk-romerske kejser Frederik den anden var i sin tid med til at restaurere byens største monumenter. Cosenza har flere ældre og interessante seværdigheder fx klostre og paladser.
Catanzaro er Calabriens hovedstad. Byen ligger i en højde af cirka 350 meter med en pragtfuld udsigt ud over Musofalo og Fiumarella dalene. Trods byens lange historie der vidner om tilstedeværelsen af selve Robert Guiscard, fremstår byen i dag på mere moderne vis på grund af omfattende jordskælv i 1700 tallet. Barokken er derfor rigt repræsenteret i Catanzaro. Men byens rødder går helt tilbage til det mægtige Byzantinske rige.
Reggio di Calabria på Calabriens sydligste spids stammer helt tilbage fra år 700 før Kristi fødsel. Byen ligger ud til det smukke Messinastræde med udsigt til den smukke ø Sicilien. Blandt byens omkringliggende appelsinplantager og palmetræer finder man gamle græske ruiner og resterne af romerske badeanstalter med smukke gulvmosaikker der vidner om en glorværdig fortid. Byens nationalmuseum rummer flere fantastiske græske kunstværker deriblandt de 2 kæmpestatuer, som er næsten 2 meter høje og som blev fundet i Messinastrædet i 1972. Byens romanske domkirke er også et besøg værd.
Centro Vacanza II Salice, Calabrien
Mellem Sibari og Corigliano, samt i skyggen af århundredgamle pinjebarktræer finder du det lækre resort Centro Vacanze II Salice. Du vil med garanti få en afslappende og behagelig ferie med hele familien på denne plads. Afstand fra Hamburg: 2161 km